I skal selv kopiere tekster og billeder fra nuværende hjemmeside over i den nye hjemmeside.
Kopiering af ren tekst
Det nemmeste er at lave copy-paste. Altså markere en tekst på den eksisterende hjemmeside med musen og så trykke ctrl-c, og så gå over i ForeningLet og ind på en side under “Hjemmeside -> Sider” og så indsætte teksten via ctrl-v.
Bemærk at det kun er ren tekst som kan kopieres på denne måde. Billeder skal kopieres på en anden måde, som beskrives i næste afsnit.
Kopiering af billeder
Det er lidt mere besværligt at kopiere et billede, da man ikke kan bruge ctrl-c og ctrl-v, som man kan ved ren tekst. Dvs. umiddelbart kan det godt se ud som om man kan dette, men det som sker ved denne fremgangsmåde er, at det er billedets adresse som kopieres over, og ikke selve billedet. Dvs. billedet ligger stadig kun på den gamle hjemmeside, og ikke på den nye.
Når man så ændrer domænenavnet, så domænenavnet peger på ForeningLet-systemet i stedet for det gamle hjemmeside, så vil billedet ikke længere være tilgængeligt.
Kopiering af billeder skal derfor gøres på følgende vis:
Højreklik på billedet på den gamle hjemmeside, og gem billedet på egen computer.
Gå herefter over i ForeningLet under “Hjemmeside -> Sider” og gå ind på den side, hvor billedet skal placeres og vælg nu “Indsæt billede”, hvorefter billedet kan vælges fra egen computer. Nu bliver billedet gemt på hjemmesiden hos ForeningLet, og vil derfor ikke forsvinde, når domænenavnet peges over på ForeningLet-systemet.