Så er der mulighed for at tilbyde MobilePay Subscriptions til foreningens medlemmer, hvis man anvender ForeningLet. MobilePay Subscriptions kan sammenlignes med Betalingsservice/PBS – det foregår blot via MobilePay i stedet. Fx kan nye medlemmer ved indmeldelse betale første opkrævning via MobilePay, og de efterfølgende betalinger trækkes helt automatisk fra medlemmets MobilePay uden at medlemmet skal gøre noget.